Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK
iic_copenaghen

Bandoneon Solo Vol. II - ORIGINALS

Dato:

05/10/amam


Bandoneon Solo Vol. II - ORIGINALS

V. Paolo Russo

paolo russo press photo 1 bw 2 paolo russo press photo 2 bw 2

Efter den første udgivelse i december 2015 (Bandoneon Solo Vol. I - Jazz Standards) er Paolo Russo nu aktuel med sit andet bandoneon solo-album, ​Bandoneon Solo Vol. II - ORIGINALS,​ hvorpå han præsenterer sine egne originale kompositioner. Den officielle udgivelsesdato er d. 5. oktober 2017 på Det Italienske Kulturinstitut i København, hvor han vil optræde i en solokoncert med et udvalg af sit nye materiale. Her vil han også præsenterer sin bog, en antologi med noder til musikken fra albummet.

bandoneon solo ant front cover 01a

Den store argentinske bandoneon virtuos Néstor Marconi har udtalt følgende om Russos musik:  “...a different proposal that enriches and adds new challenges to the technique of the bandoneon: it's a masterpiece”.

Det vil være muligt at købe både cd og bog før og efter koncerten. 

Efter koncerten byder Det Italienske Kulturinstitut på et glas vin.

 

paolo russo bandoneon 2009 1

Paolo Russo

Pianist, bandoneonspiller og kompositør

Paolo Russo er født i Pescara i Italien i 1969 og bor i København siden 1996. Han lærte at spille klaver, da han var 9 år gammel og er uddannet fra konservatoriet i Pescara i 1993. Han har yderligere studeret på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han blev færlig i 2002. I de sidste 20 år har paolo Russo optrådt i hele Europa samt Argentina, Uruguay, Brasilien, Japan, Thailand, Tanzania, Mozambic, Algeriet, Rusland, USA, Grønland og Cuba. Han har også studeret musik i New York og i Buenos Aires ved den store argentinske bandoneon virtuos Néstor Marconi (2004/2012). I 2001 påbegyndte Paolo Russo studiet af instrumentet bandoneon, en lille harmonika der mest er kendt fra argentisk tangomusik, og det er oftest den, han spiller på i sine egne produktioner og ved livekoncerter. Paolo Russo har udgivet 12 soloalbums og har indspillet omkring 50 albums med forskellige andre musikere. Han har optrådt med adskillige internationalt kendte musikere som f.eks. Stefano Bollani, Paolo Fresu, Pablo Ziegler, Jesper Bodilsen, Caroline Henderson, Joe Barbieri, Etta Cameron, Bo Stief, Lelo Nika, Gianluigi Trovesi, Diego Figueiredo, Diego Schissi, Calixto Oviedo, Minino Garay, Karima Nayt, Thomas Clausen, Ruslan Vilensky, Kenny Werner, Thommy Andersson, Josefine Cronholm, Harold Lópes-Nussa og Julie Eskær.

Paolo Russo begår sig også som kompositør for strygerkvartetter, strygerorkestre, symfoniorkestre og diverse ensembler samt for teatre, film og fjernsyn. Russo har optrådt i nogle af verdens mest anerkendte koncertsale såsom Berliner Konzerthaus i Berlin, Musikverein i Wien og Carnegie Hall i New York.

Youtube: Paolo Russo Bandoneon Solo Vol II - ORIGINALS

Informationer

Dato: Tor 5 okt 2017

Tid: Fra 19:30 til 21:00

Arrangeret af : Det Italienske Kulturinstitut

Entré : Gratis adgang


Sted:

Det Italienske Kulturinstitut

1022